Reiki healing
REIKI betyder universel livskraft og er en tusind år gammel naturlig og holistisk healingsmetode fra Japan
Reiki healing foregår som "hænder på” healing, hvor energien går igennem mine hænder til dig. Du ligger fuldt påklædt under et klæde på briksen, imens hænderne placeres i en række specifikke positioner. Disse positioner dækker typisk hovedet, skuldrene, maven og fødderne, men kan også inkludere andre områder efter behov.

Forud for sessionen starter vi normalt med at diskutere hvad der fylder for dig – hvilke særlige tanker, bekymringer eller fysiske smerter/fokusområder der skal fokuseres på.
Under healing-sessionen, som typisk varer 60-75 minutter kan du føle varme, prikken eller andre fysiske sansninger, men først og fremmest oplever næsten alle en følelse af dyb afslapning – ja nogle klienter falder endda i søvn, hvilket er helt ok. Energien arbejder som den skal – helt af sig selv.
Efter sessionen sørger jeg for, forsigtigt, at bringe dig tilbage til rummet og, når du er klar, tager vi en god snak om, hvad du har oplevet under behandlingen, hvilke fornemmelser eller oplevelser, der opstod under healingen.
Reiki skal ses som en komplementær terapi. Afhængigt af, om fokus er på krop eller sind, skal reikien supplere konventionelle medicinske behandlinger eller psykoterapi.
Et eksempel herpå fra en artikel på cancer.dk: (Gå til afnittet om Reiki-healing)
Reiki healing kan afhjælpe fysiske smerter og ubehag, men kan også understøtte tankeprocesser; måske emner du ikke ellers kan nå ind til gennem terapeutiske samtaler.
Jeg har gode erfaringer med at kombinere psykoterapi og reiki healing, hvor kontakten til det kropslige rum åbner til lag i sindet som integrerer terapien på en dyb og behagelig måde og giver adgang til nye erkendelser.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes